Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2007
Kommuner klar til oplevelsesøkonomi
Oplevelsesøkonomi er ikke et fremmedord for kommunerne, viser undersøgelse.
Selv om ingen rigtigt kan definere tidens modeord, oplevelsesøkonomien, så melder kommunerne sig klar på banen. Det viser en undersøgelsen Fra drift til drive, en masterafhandling i Oplevelsesledelse fra Roskilde Universitetscenter forfattet af Gitte Grønfeld Wille og Thomas Østergaard.
Gennem de seneste 15-20 år har flere og flere kommuner udarbejdet
kulturpolitiske strategier ud fra devisen "kultur kan betale
sig". En række statslige publikationer, som Danmarks kreative
potentiale, Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien
og Danmark skal vinde på kreativitet, har været med
til at gøre oplevelsesøkonomi til en del af den kulturpolitiske
retorik. Disse publikationer har været fulgt op af et antal
nationale konferencer.
Det giver et samlet billede af:
at oplevelsesøkonomien kan blive en regional dynamo til at skabe kulturtilbud, markedsføring og arbejdspladser,
at oplevelsesøkonomien kan skabe virksomheder, der lever af at producere oplevelsesbaserede produkter,
at oplevelsesøkonomien skaber kreative alliancer mellem kultur og erhverv.
Halvdelen af kommunerne i gang
Undersøgelsen er gennemført som spørgeskemaundersøgelse til kommunernes kulturforvaltninger
i november 2006 (gamle kommuner). 103 kommuner svarede. Ud
af disse kommuner svarede 48, at de har arbejdet med eller
haft oplevelsesøkonomi til politisk drøftelse. Hele 83 af
de 103 kommuner forventede, at oplevelsesøkonomi vil komme
til politisk debat i 2007. I 26 kommuner indgår oplevelsesøkonomi
som en del af et samlet visionsoplæg. 9 kommuner har formuleret
konkrete handlingsplaner.
Det interessante i tallene er for så vidt ikke de konkrete
andele af det samlede antal kommuner, men derimod at bevægelsen
er tydelig. Kommunerne vil inspirere hinanden, så disse tal
vil øges. Undersøgelsen giver et klart indblik i, at noget
er i gære i kommunerne.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at undersøgelsen viser, at
det især er de mindste kommuner, der har taget fat på diskussionerne
om oplevelsesøkonomi. Der ser også ud til at være en overrepræsentation
af jyske kommuner. Tendenserne er dog tydelige over hele landet.
Temaet har især været diskuteret på embedsmandsniveau (43%), men også i høj grad politisk (31%). De fleste opfatter oplevelsesøkonomi som et samvirke mellem kultursektor og erhverv, men administrativt som hjemmehørende i kulturforvaltningen (med det forbehold, at det er kulturforvaltninger, der har svaret).
Undersøgelsens konklusioner er bl.a.
Oplevelsesøkonomien er på forvaltningernes dagsorden.
Arbejdet med oplevelsesøkonomi er primært ud fra økonomiske og erhvervsstrategiske rationaler.
Arbejdet med oplevelsesøkonomi er i høj grad på politisk
og forvaltningsmæssigt niveau. Borgerinddragelse er helt
fraværende.
Forvaltninger i nye roller
De kommunale kulturforvaltninger har skiftet fokus fra at være driftsorienterede organisationer med hjemmel i lovgivning og formelle kommunale beslutninger til at arbejde netværks- og projektorienteret. Kulturforvaltningerne er blevet langt mere komplekse end tidligere. Ledelse af en kulturforvaltning er ikke længere en stabsfunktion for den politiske ledelse. Ledelsen får nye roller, som indebærer større selvstændighed, integration af andre værdier end de specifik faglige og mere samarbejde med andre parter.
18% af kommunerne oplyser, at de arbejder mere projektorienteret
som følge af oplevelsesøkonomien, 21% samarbejder på tværs
af forvaltningsenheder, 21% samarbejder med den private sektor.
Oplevelsesøkonomien har fået 13% til at omlægge arbejdsopgaver
og 12% har ændret forvaltningsstruktur.
I 43 kommuner er der afsat både tid og penge til at indhente ny viden, for eksempel gennem deltagelse i konferencer. I 49 kommuner mener forvaltningen, at der er politisk vilje til at arbejde med oplevelsesøkonomi - i 24 kommuner er svaret på dette negativt.
I hele 81% af kommunerne mener man, at oplevelsesøkonomien har forandret forvaltningens rolle. Det er åbenlyst, at mange forvaltninger opfatter, at oplevelsesøkonomien giver væsentlige ændringer i arbejdet.
Oplevelsesøkonomien kommer således til at forstærke udviklingen
af kulturforvaltningerne fra driftsorientering til netværks-
og projektorientering. En stille kulturrevolution er i gang
over det ganske land.
Læs også:
